tirsdag den 20. januar 2015

DU - af Caroline Kepnes

"DU", skrevet af Caroline Kepnes, udgivet 2014 hos Politikens Forlag, 4/5 Stjerner

Boghandleren Joe kaster sin kærlighed på den karismatiske og selvsikre Guinevere, også kaldet Beck. Joe er fascineret af Beck, og begynder jagten på hende. En jagt der viser sig at være farlig, for alle der kommer i vejen. Beck bløder langsomt op til Joe's tilnærmelser, og forelskelsen sætter ind. Samtidig med, at deres forhold udvikler sig, sker der en række makabre ulykker for de mennesker der står Beck nærmest. Uvidende om Joe's mindre flatterende sider, forvilder Beck sig længere og længere ind i ham. Han viser sig som den perfekte kæreste, en trofast og omsorgsfuld ven. Indtil den dag hvor hun gør et fund i hans lejlighed... 

Der er virkelig et stormfuldt handlingsforløb i denne bog, og jeg er oprigtig begejstret over den! Mit første indtryk af bogen var, at den var ekstremt uhyggelig og ligefrem ulækker - den levede i høj grad op til disse adjektiver! Joe er virkelig en forskruet og meget pervers fyr, men også en kamæleon idet han samtidig fremstår som menneskelig - ligefrem sød og sjov. 

Han er uden tvivl definitionen på en stalker, og hans psykopatiske træk giver kuldegysninger der går gennem marv og ben. Desuden indeholder bogen de mest humoristiske referencer til andre bøger. Jeg skraldgrinede over de flabede og provokerende kommentarer, men blev samtidig også lidt fornærmet da flere af bøgerne er nogle jeg har læst:/

"Før dig var der Candace. Hun var også stædig, så jeg vil være tålmodig med dig, ligesom jeg var det med hende..."

"Du vil have, at jeg skal kende dit navn, og jeg er ikke en eller anden galning, og jeg kører dit kort igennem, og stilheden mellem os bliver mere larmende, og hvorfor satte jeg ikke musik på i dag, og jeg kan ikke komme på noget at sige."

"Som altid kølner din vrede efterhånden. Dine muskler slapper af, og du er min nye dukke: Triste Beck. Du siger ikke noget. Græder bare."





2 kommentarer:

  1. Uha, det er slet ikke en bog jeg tør læse. Den er alt for uhyggelig for mig :) Synes det er lidt synd, du har ændret farve her på bloggen. Det fik den til at skille sig ud fra alle de andre blogge med hvid baggrund. Men det klassiske hvide look, er selvfølgelig altid tidløst og smukt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kryber i hvert fald under huden på én!;D
      Jeg er i gang med at finde ud af hvordan jeg gerne vil have bloggen skal se ud - så har bare ændret den til basic farver så jeg kan "lege" lidt med det:) Men tror også det helt hvide er lidt for "plain" til mig;)

      Slet